Denne vin er storebror til den almindelig Ranch 32 og er et step op i kvalitet. Cabernet Sauvignon druerne til denne vin kommer fra de 2 AVA områder, San Lucas og Hames Valley i den sydlige del af Monterey County, i Californien. En AVA er en appellation, ligesom i Frankrig hvor en appellation står for at der er bestemte krav til hvordan vinen laves og bestemte kvalitetskrav der skal opfyldes. Den sydlige del af Monterey området er lidt varmere end resten af Monterey hvilket gavner Cabernet Sauvignon som har brug for massere af sol og varme for at opnå balance og modenhed. Når druerne ankommer til vineriet foretages der en grundig sortering, så kun de bedste druer bliver brugt og der dyrkes efter bæredygtige principper. Vinen modnes på en kombination af franske og amerikanske egetræsfade. Resultatet er vin med dyb mørk lilla farve, og som har en kraftig smag med typiske Cabernet-sauvignon noter af solbær, krydderier og moccha.
Flaske : 75 cl.
Alkohol: 13,5%